5 flotte og praktiske opvaskestativer

opvasketativer fedt

Står du og skal bruge et nyt og lækkert opvaskestativ, har jeg været på udkig for dig og fundet frem til de mest unikke opvaskestativer, jeg har kunne støve op. Selvom vi ikke bruger et opvaskestativ særlig ofte (og med vi, mener jeg mig selv, for Søren vasker desværre ikke lige så tit op) – så må det stadig gerne matche til resten af køkkenet, hvis det altså er muligt.

ModelForhandlerFragtPris
Den billigeFenomen39,-Tjek prisen
Den praktiskeFenomen39,-Tjek prisen
Den moderneFenomen39,-Tjek prisen
Den lilleFenomen39,-Tjek prisen

Foruden at se lækkert ud, så må det også gerne være praktisk, da det trods alt skal bruges til noget og ikke bare er en pyntegenstand i dit køkken. Hvis du har mulighed for at gemme det afvejen, er det en god idé, da det så bliver nemmere for dig at gå på kompromis med udseendet. Men hvis du skal have det stående fremme på køkkenbordet hele tiden, fordi du ikke har mere skabsplads tilbage, er det en rigtig god idé at vælge et opvaskestativ, du gider at kigge på, og som ikke står og ligner en øjebæ (sorry, men det gør nogle af dem).

Opvaskestativer kommer i mange former og farver

Opvaskestativets størrelse er også vigtig at tænke over, især hvis du ikke har verdens største køkkenbord at gøre godt med. For så kan du nemt komme til at finde et stativ, der går ud over bordkanten, og så kan du med en enkelt albue komme til at vippe hele opvasken på gulvet. Og selvom det er en hurtig måde at slippe fra opvasken på, kommer du nok til at savne dine tallerkener på et eller andet tidspunkt.

Hvilken farve du skal vælge, eller om du måske skal have en model i rustfrit stål, er op til dig selv. Et opvaskestativ i rustfrit stål kan se rigtig fedt ud i de rette omgivelser, men har du et ældre eller måske mere rustikt køkken, er det ikke sikkert, at den rustfrie model er den bedste at gå med.

Der findes mange forskellige opvaskestativer, og selvom jeg blandt andet har valgt ud fra udseendet, så har jeg også valgt dem, der er mest praktiske. Der er ikke meget ved at have et lækkert opvaskestativ stående, hvis du kommer til at hade at bruge det. Derfor har jeg blandt andet valgt et par stativer, hvor der er en bund i, så du ikke skal tænke på at have vand ud over det hele eller at have viskestykke under hele tiden. Vi har før haft et stativ, hvor der ikke var bund i, og en dag glemte jeg at lægge et viskestykke under,  hvilket hurtigt endte i våde tæer. Så kan man lære at huske det til en anden gang.

Som du kan se, svinger priserne også en del fra stativ til stativ. Men sådan er det vel bare altid, når man har med mærkevarer at gøre. Så vælg den model, der passer bedst til dit budget. Der er også en del af de billigere modeller, der sagtens kan gå an, og som stadig har praktiske funktioner. Prisen afgør ikke altid kvaliteten, når du skal have et nyt opvaskestativ.

Spot On opvaskestativ fra Imerco

lækkert opvaskestativ

Spot On opvaskestativet er det perfekte valg for dig, der har et lille køkken og eventuelt et lille køkkenbord, hvor der ikke er så meget plads at gøre godt med. Her er der en lille drypbakke, så du ikke skal bekymre dig om at få et vådt køkkenbord, og der er rigeligt plads til en stak tallerkener, et par kopper og service. Denne model fås i to forskellige farver, nemlig limegrøn og sort. Så kan du selv vælge, hvilken model der passer bedst til dit køkken. Rigtig fin og billig løsning.

Se prisen her.

Opvaskestativ i bambus fra Manillo

bambus opvaskestativ

Hvis du gerne vil have et opvaskestativ i træ, kan du vælge denne model fra shoppen Manillo. Her har du et opvaskestativ i bambus, som passer utroligt godt ind i de fleste køkkener. Ulempen ved dette stativ er dog, at der netop ikke er nogen drypbakke med. Dog er der den kæmpe fordel, at det kan klappes og derefter fylder det næsten ikke noget. Perfekt for dig, der har plads til lige at lægge det ind i skabet, når du ikke skal bruge det. Så hvis du kan overleve med et viskestykke under, er det her et godt valg.

Se prisen her.

Opvaskestativ i kobber fra Dubuy

cool opvaskestativ i metal

Hvis du hellere vil have et metal opvaskestativ, kan du vælge denne model fra Dubuy. Her er der tale om et opvaskestativ i kobber. Det har monteret en lillel holder på siden, hvor du kan sætte dit bestik. Dermed skal det ikke fylde på den plads, der er tiltænk til tallerkener, kopper osv. Holderen kan nemt tages af, og stativet kan foldes sammen, så det næsten ikke fylder noget og nemt lige kan gemmes af vejen. Et solidt opvaskestativ, der nemt kan gemmes væk i løbet af dagen.

Se prisen her.

Smart opvaskestativ med afløb fra Dubuy

silikone opvaskestativ

Vi bliver lige lidt hos Dubuy, for der fandt jeg et par opvaskestativer, som skilder sig lidt ud fra de andre. Det her er jeg især ret pjattet med, da det har et afløb på. Dermed behøver du ikke at bekymre dig om en drypbakke, da vandet selv stille og roligt bare kan løbe ned i vasken. Det er lavet af silikone, og det har som udgangspunkt plads til fire kuverter af gangen. Et anderledes og sjovt opvaskestativ, hvis du ikke vil have det ”sædvanlige”.

Se prisen her.

Joseph Joseph opvaskestativ fra Dubuy

opvasketativer fedt

Det tredje og dermed sidste opvaskestativ fra Dubuy i denne omgang er dette elegante, og igen anderledes, opvaskestativ. Denne gang er der tale om en fix model fra mærket Joseph Joseph. Jeg kender ikke mærket, men jeg må indrømme, at de uden tvivl er gode til at tænke anderledes, når det kommer til deres opvaskestativer. Gad vide om de også laver andre produkter på en anderledes og sjov måde? Det må jeg finde ud af. Men her er i hvert fald en ret cool model, som jeg sagtens kunne se mig selv vælge, hvis jeg skal have et nyt opvaskestativ på et tidspunkt. Og det skal jeg jo nok.

Se prisen her.